Vold og kærlighed

Løsrivelse kan være en vanskelig proces.

Vold og kærlighed
At komme ud af et voldeligt forhold eller måske et mønster af tilbagevendende voldelige forhold, kan være en smertelig og vanskelig proces.

Der er en række fællestræk ved voldelige forhold, som særligt vanskeliggør en sådan løsrivelsesproces.

I udgangspunktet er der tale om et kærlighedsforhold, eller som minimum et håb om et kærlighedsforhold, der skal opgives og opløses.

Oven i det er der uhyre mange komplicerede følelser og problemer, som kan gøre en løsrivelse fra en voldelig partner til en vanskelig og langvarig proces at kommem igennem.

Bindinger skabt i en voldelig relation kan let forveksles med kærlighed, og kontrasten mellem godt og ondt kan blive stor.

Fysisk og psykisk spænding kan forveksles med stærke følelser som for eksempel forelskelse, og minimal venlighed eller stærk jalousi kan opleves som stærke tegn på kærlighed.
..